Tidlig om morgenen den 31. august rykkede 2200 mand under oberst Bechs kommando ud fra Kastellet mod Classens Have som lå mellem Classensgade, Østerbrogade, Rosenvængets Allé og stranden ca. 1 km nord for det daværende Københavns Øster Port. Formålet var at afbrænde bygninger og fælde træer, derfor deltog 50 tømmermænd fra Holmen. Udfaldet blev understøttet med 3 kanonbåde fra søsiden.
Det var under dette udfald at generalmajor Peymann blev såret af en flintekugle i det venstre lår. Han nægtede dog at træde tilbage som Københavns kommandant, men i praksis overtog Bielefeldt mere og mere kommandoen i de følgende dage, imens Bille fortsat var næstkommanderende. Det er uforståeligt at Peymann overhovedet deltog. Som øverstkommanderende for en belejret by burde han have koncentreret sig om det strategiske forsvar og ikke risikere at blive skadet i kamp - hvilket han jo netop blev.
Eckersberg har fastholdt udfaldet med sin skitse, som efterfølgende blev stukket af G.L. Lahde - se ovenfor. Til venstre kan man se en af tømmermændene i gang med at fælde et træ, foran ligger døde eller sårede soldater, imens krudtrøgen bølger i baggrunden.
Bille skrev om udfaldet: "Entreprisen lykkedes for en del da bygningerne blev afbrændte, og flere træer omkappede. Hos os (= i søforsvaret) mistede vi 1 død og havde 2 blesserede". En noget behersket beskrivelse i betragtning af at dette udfald både dengang, i historielitteraturen senere og i dag på (andre) hjemmesider omtales som et væsentligt og vellykket udfald.
Lad det være sagt med det samme: Det var aldeles nytteløst og ligegyldigt.
Og i øvrigt var et udfald den 20. august mod Svanemøllen en meget større operation. Her deltog i alt 3.800 mand, som i en knibtangsmanøvre skulle sikre området helt op til Svanemøllen og samtidig ødelægge de engelske batteristillinger. Udfaldet lykkedes imidlertid ikke. Dels fordi de engelske styrker var vores overlegne, dels fordi oberstløjtnant Voight, som havde kommandoen, glemte at signalere til de kanonbåde som skulle understøtte udfaldet (se Kriegers rapport fra den 20.), hvilket han blev straffet for i den efterfølgende krigsretssag. Men det ændrer jo ikke på at udfaldet var strategisk rigtigt: engelske tropper skulle forhindres i at komme for tæt på København, og engelsk artilleri skulle ødelægges, så det ikke hindrede kanonbådene i at angribe fjendens landsætningsfartøjer.
Derimod var udfaldet mod Classens Have den 31. august helt uden strategisk betydning. Englænderne havde på dette tidspunkt færdiggjort deres batteristillinger, som lå uden for søerne - altså meget længere væk fra byen end Classens Have. Udfaldet kunne på ingen måde genere fjenden - de døde og sårede soldater på Eckersberg skitse er formentlig danske, da de engelske styrker ikke opholdt sig i Classens have. Området var uden strategisk betydning for dem.
Det kunne måske hævdes at denne karakteristik af udfaldet den 31. skyldes historikerens bagklogskab. Men dels var det nytteløst at foretage et udfald, som kun havde Classens Have som mål, når fjendens strategi byggede på et artilleriangreb. Dels er kommandør Billes beskrivelse ganske tydelig: "Entreprisen lykkedes for en del" - og det er ikke nok til at udfaldet kan karakteriseres som et væsentligt og vellykket udfald.
Men udfaldet i Classens Have er blevet kendt, fordi det lykkedes at sikre området, og fordi Københavns kommandant blev såret. I øvrigt var det jo unægtelig lidt svært at tale hædrende om udfaldet den 20., når det ikke lykkedes, og den ansvarlige officer blev tiltalt for skødeløshed!
Accueil 